Dette indlæg er bragt i Avisen Danmark den 21. april 2024
Den nye dieselafgift på 50 øre pr. liter, der træder i kraft fra 1. januar, risikerer at kaste lange skygger over hele busbranchen. Det rammer hårdt i hele landet, og selv om aftalen om dieselafgiften er vedtaget som del af den såkaldte Grønne Fond, så er vi i busbranchen helt oppe i det røde felt over afgiften, som vi mener er helt sort.
Det er vi ikke, fordi vi er imod den grønne omstilling. Tværtimod. Busserne er en vigtig del af fremtidens grønne transport, og busserne er den del af den tunge transport, som er kommet længst i den grønne omstilling.
Virksomhederne arbejder hver dag aktivt for at effektivisere, men der er udfordringer flere steder. Det gælder særligt for turistbusser, der hver dag kører alt fra skolebørn og skovbørnehaver til togbusser og fjernbusser, men det gælder også visse rutebusser, særligt på de mindre ruter i landdistrikterne, hvor hverken kørselsmønstrene eller økonomien passer til at skifte til en elbus.
Når vi er helt oppe i det røde felt, så er det, fordi aftalen omfatter kompensation til privatbilisterne og til lastbilerne for den højere dieselafgift, mens busserne ikke er nævnt med et eneste ord i aftalen. Det rejser et alvorligt spørgsmål: Har regeringen glemt busserne? Et spørgsmål, der er meget relevant at stille, fordi der længe har været krise i den kollektive transport, hvor busserne udgør rygraden i den lokale og regionale kollektive transport, hvor langt de fleste danskere har deres daglige transportbehov.
Utallige års sparerunder, rutelukninger og færre afgange har presset den kollektive transport hårdt, og nu rammes branchen af en ny dieselafgift uden så meget som et ord om de store konsekvenser, det får.
Det kunne man så forklare ved, at regeringen havde planer om at kompensere kommuner og regioner for afgiftsstigningen, men her har transportminister Thomas Danielsen (V) allerede været ude og signalere, at det bestemt ikke er planen. I stedet presser dieselafgiften nu økonomien for den kollektive transport endnu mere, og regeringen presser busserne længere ned i den negative spiral, som de ellers har været ved at kæmpe sig ud af efter corona, hvor mange passagerer forlod busserne.
Det hele sker til trods for, at der i regeringsgrundlaget både står, at regeringen vil understøtte busdækningen i både byer og yderområder, og at udgangspunktet for regeringen er et skattestop, der betyder, at det ikke må blive dyrere at drive virksomhed.
De formuleringer stemmer overhovedet ikke ens med den virkelighed, som regeringen har skabt for busbranchen, hvor busdækningen tværtimod er blevet udsultet, billetpriserne er blevet sat op, og der er blevet indført nye afgifter – senest dieselafgiften – for busbranchen.
Transportministeren køber sig så lige tid, og skyder diskussionerne til hjørne med henvisning til, at der snart kommer et idékatalog fra et ekspertudvalg, som ministeren selv har nedsat til at komme med anbefalinger for fremtidens kollektive transport.
Her venter vi så i spænding på, om regeringen rent faktisk vil leve op til sit eget regeringsgrundlag. Men det kræver, at ekspertudvalget munder ud i, at der laves en plan for både at styrke bustransporten i hele Danmark og en plan, der vil sætte skub i den grønne omstilling af busserne.
Med regeringens hidtidige politik på området, kan vi godt være nervøse for, om det kommer til at ske, og vi kommer til at holde tæt øje med, at idékataloget ikke bliver til et sparekatalog og en ny undskyldning for at spare yderligere på danskernes bustransport.