Debat: Hvor mange sager skal der til, før politikerne rydder op i flextrafikken?
I et debatindlæg i Avisen Danmark sætter Dansk PersonTransports vicedirektør, Trine Wollenberg, fokus på de alvorlige forhold i flextrafikken – og på det politiske ansvar for et system, som over mange år har fået lov til at bevæge sig i den forkerte retning.
TV 2 Fyn har de seneste måneder afdækket så alvorlige forhold i flextrafikken på Fyn, at ingen længere kan bilde sig selv ind, at der bare er tale om nogle få uheldige enkeltsager.
Der har været historier om mistanke om underbetaling, brug af falske selvstændige, meget lave priser i udbud og virksomheder, som aldrig burde være kommet i nærheden af en så vigtig offentlig opgave. Og oveni er der faldet dom i en alvorlig narkosag med tråde ind i miljøet omkring flexkørslen på Fyn.
Hvis ikke det udløser politisk handling, hvad gør så?
Flextrafik er ikke bare endnu et marked. Det er den offentligt betalte kørsel, som hver dag får børn, ældre, patienter og mennesker med handicap frem. Det er med andre ord en del af vores velfærd.
Netop derfor er sagen fra Fyn så alvorlig. Når den slags forhold kan vokse frem omkring en så central velfærdsopgave, er det ikke bare et problem for branchen. Det er et samfundsproblem. Det rammer trygheden, sikkerheden, chaufførernes arbejdsvilkår og tilliden til, at det offentlige har styr på, hvem man overlader opgaver til.
Det her er heller ikke kun et svigt fra én virksomhed. Det er et kollektivt svigt i et system, som over mange år har fået lov til at bevæge sig i den forkerte retning. Vi har ganske enkelt tilladt et voldsomt ræs mod bunden.
Kontrakter til flextrafik tildeles gennem offentlige udbud. Når prisen får lov til at fylde for meget, får seriøse virksomheder, som prøver at drive ordentlig forretning og betale en løn, man kan leve af, sværere ved at byde ind. Til gengæld får useriøse aktører lettere ved at presse sig ind i markedet. Det skævvrider konkurrencen, undergraver tilliden og går i sidste ende ud over både borgere, chauffører og virksomheder.
Det er ikke bare “sådan markedet er”. Det er et marked, som det offentlige selv former gennem udbud, kontrakter og kontrol. Derfor er det også et politisk ansvar, når udviklingen får lov at gå så galt.
Og det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om sikkerhed.
Sidste år blev en 27-årig flexchauffør dræbt under en kørsel i Roskilde. Det burde i sig selv have været et wake up call. Lægger man den sag oven i afsløringerne fra Fyn, tegner der sig et billede af et område, hvor advarselslamperne har blinket længe.
Vi ville aldrig acceptere det her i andre dele af velfærden. Vi ville aldrig finde os i, at et offentligt system for børn, syge, ældre og mennesker med handicap udviklede sig til et område, hvor laveste pris, svag kontrol og spor til grov kriminalitet kunne eksistere side om side. Men det er præcis det, vi har været vidne til i flextrafikken.
Trafikselskaberne skal blive langt bedre til at gennemskue bud, der åbenlyst ikke hænger sammen økonomisk. De skal kunne afvise priser, der kun ser gode ud på papiret, men i virkeligheden presser ordentlighed, kvalitet og ansvar ud af markedet. Og de skal føre langt mere konsekvent kontrol med, om de virksomheder, der vinder kontrakter, også lever op til det, de har skrevet under på.
Færdselsstyrelsen skal samtidig føre et stærkere og mere effektivt tilsyn. Det skal være sværere at få adgang til markedet, hvis man ikke har styr på sine forhold. Og det skal være hurtigere og lettere at miste sine tilladelser igen, hvis man groft misbruger den tillid, der følger med at køre for det offentlige.
Men først og fremmest er det her en sag for Christiansborg.
Det nye Folketing og en kommende regering er nødt til at gøre flextrafikken til en politisk hovedsag. Ikke endnu en sag, der bliver sendt videre i systemet, men en reel oprydning i et område, som er alt for vigtigt til at sejle videre på den her måde.
Vi kan ikke være bekendt, at transport af nogle af samfundets mest sårbare borgere bliver et område, hvor ordentlighed taber til underbud, systemsvigt og i værste fald forbindelser til grov kriminalitet. Sagen bør stå øverst på den politiske spiseseddel for en kommende regering og den næste ansvarlige minister.
Man kan med rette spørge sig selv. Hvor mange sager skal der til, før politikerne rydder op i flextrafikken?
DPT’s formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser og rettigheder ved forhandling og samarbejde for derved at sikre de bedst mulige betingelser for medlemmernes udøvelse af deres erhverv.
DPT arbejder også for at fremme og udvikle persontransport i Danmark samt for at sikre en vedvarende professionalisering af branchen.