
Midt i Folkemødets mylder deltog vores adm. direktør Michael Nielsen fredag i en debat om fremtidens taxamarked under overskriften: “Taxi Driver 2.0 – Hvem skal køre gæsterne i fremtiden?”
Debatten satte fokus på de store udfordringer med mangel på taxier – særligt i landdistrikterne, hvor hele 81 pct. af HORESTAs medlemsvirksomheder uden for de største byer oplever alvorlige problemer med at skaffe taxaer til deres gæster. Det går ud over både serviceniveau, gæsteoplevelse og virksomhedernes omsætning.
Debatten blev modereret af Joachim B. Olsen, og i panelet deltog Dina Myrup Raabjerg (Det Konservative Folkeparti), Kenneth Fredslund Petersen (Danmarksdemokraterne), Christian Froberg Dahl (HORESTAs regionsformand på Bornholm) samt Michael Nielsen fra Dansk PersonTransport.
Dansk PersonTransport arbejder fortsat for at sikre et velfungerende taximarked i hele Danmark – både i byerne og på landet.