Vores administrerende direktør Michael Nielsen og erhvervspolitiske konsulent Alexander Höilund tog turen til Bruxelles for at sikre, at den danske persontransportbranche blev hørt i diskussionen om vejen til klimaneutral transport.
Konferencen handlede om, hvordan EU når sine klimamål uden at hæmme mobilitet eller konkurrenceevne. Debatten gjorde det klart, at el-drevne busser og andre tunge køretøjer stadig er for dyre til, at alle virksomheder kan omstille på én gang, og at hverken ladeinfrastruktur eller elnet er klar til en hurtig, landsdækkende udrulning.
Flere deltagere advarede derfor mod at indføre krav så hurtigt, at sunde virksomheder presses unødigt – regulering skal følge virkeligheden, ikke omvendt.
DPT’s hovedbudskaber på konferencen, som der var bred opbakning til:
Vi tager dialogen med hjem og fortsætter arbejdet for at sikre rammevilkår, der gør det muligt for danske virksomheder at investere grønt – uden at sætte forretningen over styr – og for at undgå unødige og urealistiske krav.