18.04.2023

Dansk Erhverv inviterer til Transportens Årsdag

Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med en række andre organisationer til Transportens Årsdag den 3. maj 2023 på Børsen. Dansk PersonTransport deltager ligeledes på årsdagen.


Dansk Erhverv afholder onsdag den 3. maj 2023 Transportens Årsdag, som samler transportører, transportkøbere, udviklere og beslutningstagere til stor transportkonference.

I år vil der være fokus på muligheder og ambitioner for den grønne omstilling.

På årsdagen deltager Dansk PersonTransport, og der vil indlæg fra transportminister Thomas Danielsen og en lang række andre oplægsholdere, som vil fortælle om udfordringer og muligheder ved transportsektorens grønne omstilling.

Efter konferencen vil der være en uformel bid brød og drikkelse med mulighed for at netværke.

Du kan tilmelde dig Transportens Årsdag ved at bruge nedenstående link. Programmet vil løbende blive opdateret.

Medlemmer af Dansk PersonTransport, som ikke er medlem af Dansk Erhverv, kan tilmelde sig til konferencen uden deltagergebyr ved at bruge koden “Dansk Persontransport“.

https://www.danskerhverv.dk/kurser-og-events/2023/maj/transportens-aarsdag-2023/