Sagen omhandler, hvorvidt Danmark har overtrådt EU-reglerne ved at indføre en tidsbegrænsning for cabotagekørsel, som kun tillader busser at udføre cabotagekørsel i syv sammenhængende dage i én kalendermåned.
Europa-Kommissionen mener, at denne praksis er i strid med EU’s regler for fri transport af tjenesteydelser. Danmark har argumenteret for, at den danske praksis er nødvendig for at sikre, at cabotagekørsel forbliver midlertidig og ikke udvikler sig til en permanent aktivitet.
EU-domstolen har den 6. marts fremsat forslag til en afgørelse i sagen, hvor domstolen giver Danmark medhold.
”Dansk PersonTransport har haft et godt samarbejde med såvel 3F som Transportministeriet for at sikre, at vores medlemmer ikke udsættes for unfair konkurrence af udenlandske busser i Danmark som følge af tvetydige EU-regler”, udtaler Michael Møller Nielsen, adm. direktør i Dansk PersonTransport, og tilføjer:
”Dansk PersonTransport retter derfor en stor tak til 3F, Transportministeriet og transportminister, Thomas Danielsen, for deres gode arbejde og støtte i sagen. Den danske regering har hele tiden været klar i sin holdning, at de nødvendige restriktioner er vigtige for at opretholde forudsigelighed og retssikkerhed for transportvirksomhederne i Danmark.”