Foreningen

|27.06.2019

Benny Engelbrecht udnævnt til ny transportminister

Den nye regering har offentliggjort fordelingen af ministerposter, hvor det blev Benny Engelbrecht, der løb med titlen som transportminister. Foreningen ønsker Benny tillykke med posten og ser frem til et konstruktivt samarbejde.


Torsdag morgen den 27. juni offentliggjorde den nye regering fordelingen af de i alt 20 ministerposter. I den forbindelse blev det officielt, at Benny Engelbrecht fremtidigt skal bære titlen som transportminister.

Benny har siddet i Folketinget siden 2007, hvor han bl.a. var formand for Folketingets transportudvalg fra 2011-2014. Derudover har Benny kortvarig ministererfaring, da han i september 2014 blev udnævnt til skatteminister – en post, som han bestred, indtil blå blok vandt det følgende valg lidt under et år senere.

Dansk PersonTransport glæder sig til at indlede et konstruktivt forhold til Benny med henblik på at skabe sunde og holdbare rammer for persontransporten i Danmark. I forlængelse af regeringsaftalen, er det foreningens overbevisning, at vi kan opnå et gavnligt samarbejde på det grønne område og i kampen mod social dumping.