11.10.2018

Bedre mobilitet på landet kræver fleksible løsninger

Tendensen med en faldende taxidækning i landdistrikter har været i gang i en del år. Der er mange udfordringer, men der er også muligheder for at forbedre mobiliteten på landet.


Når fru Andersen på 87 år, der bor i det vestlige Thy, skal en tur til fysioterapeut, til frisøren eller besøge sin svigerinde i nabolandsbyen, kan det være vanskeligt for hende at få fat på en taxi. Det samme gælder alle andre borgere, der er bosiddende i de mange landdistrikter i Danmark og turister, der gæster området. Taxier på landet er blevet en sjældenhed, og alt tyder på, at den udvikling kun vil fortsætte de kommende år.

Udviklingen startede allerede med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne blev større, og en del af den kommunale kørsel blev omlagt og lagt ud til Trafikselskaberne. Senere pålagde Finansministeriet kommunerne at spare på kørselsudgifterne, hvilket har bidraget til, at taxiernes kørselsgrundlag i tyndt befolkede områder forsvandt eller blev reduceret markant.

”80-90 procent af taxikørslen i landdistrikter er offentlig kørsel, så taxier på landet er ekstremt følsomme over for ændringer i den offentlige kørsel”, fortalte Trine Wollenberg, direktør for Dansk Taxi Råd, på konferencen Kollektiv Trafik Konferencen 2018 arrangeret af Transportøkonomisk Forening.

Ny taxilov opstiller helt nye spilleregler
Den nye taxilov indeholder en lang række elementer, der forandrer vilkårene for at levere taxiydelser i landområder. Helt grundlæggende forandrer loven taxierhvervet fra at være baseret på en slags samfundskontrakt mellem erhverv og politikere til at være et mere liberaliseret erhverv, der er styret af markedsmekanismer, når den nye taxilov er fuldt indfaset i 2021.

Elementer som fx universaltilladelser, ophævelse af antalsbegrænsning, ophævelse af geografisk begrænsning, ophævelse af serviceforpligtelsen, landsdækkende maksimaltakster, mulighed for taxiudbud i landområder etc. er alle elementer, der ifølge Trine Wollenberg på forskellig vis har indflydelse på taxidækningen og erhvervet i landområder.

”Der er mange udfordringer for landtaxier i den nye taxilov, men den nye lov åbner også op for muligheder, som er værd at se nærmere på”, fortalte Trine Wollenberg.

Hun opsummerede udfordringerne til fire faktorer, nemlig:

  1. serviceforpligtelsen forsvinder,
  2. ingen geografisk forpligtelse,
  3. intet krav om døgnbetjening, og
  4. det kommunale tilsyn med taxiområdet bliver centraliseret.

Mere fleksibilitet
Men der er også mange nye muligheder for landtaxier i den nye taxilov. Trine Wollenberg pegede på en stribe muligheder, som i høj grad handler om, at den nye lov åbner op for mere fleksibilitet og nye samarbejder.

Hun fremhævede en række eksempler på nye muligheder:

  • En vognmand kan vælge at tilbyde taxiservice i et landdistrikt i de tidsrum eller perioder, hvor der rent faktisk er efterspørgsel – og holde lukket i andre tidsrum.
  • Der er mulighed for at kombinere OST-kørsel (offentlig kørsel) med lejlighedsvis taxikørsel, så det samlede indtægtsgrundlag bliver bedre.
  • Den nye lov opstiller lempeligere vilkår for at oprette kørselskontor i yderområder. En vognmand skal blot stille en sikkerhed for 40.000 kroner for at oprette et kørselskontor.
  • Kommuner har mulighed for at støtte taxikørsel med udbud, der garanterer en vognmand en vis minimumsindtægt.