Ballerup Kommune har ikke reserverede pladser til parkering og påstigning/afsætning af passagerer med turistbusser, men der er steder, som er oplagte og med god tilgængelighed for kollektiv trafik. Det vil altid være en god idé, at busvognmanden/rejsearrangøren kontakter kommunen for at sikre sig, at det er muligt at anvende det pågældende sted på det ønskede tidspunkt, især hvis der er tale om mere end én bus.
Ballerup st. er i øjeblikket under ombygning og vil derfor være umulig at anvende frem til udgangen af 2018, hvor den nye komprimerede busterminal vil være færdigombygget. Når terminalen står færdig, vil det være muligt, at en bus kan optage/afsætte passagerer på terminalen, men der er ikke mulighed for parkering.
Malmparken st.: Mulighed for at optage/afsætte passagerer på selve busterminalen, dog bør myldretiderne morgen og eftermiddag på hverdage undgås.
Skovlunde st.: Mulighed for at optage/afsætte passagerer på selve busterminalen
Måløv st.: Mulighed for at optage/afsætte passagerer på selve busterminalen
Kildedal st.: Mulighed for at optage/afsætte passagerer på selve busterminalen, samt parkering
Ballerup Idrætsby/SuperArenaen: Mulighed for at optage/afsætte passagerer på busperron ved SuperArenaen, samt parkering på p-plads.
Ballerup Rådhus: Mulighed for at optage/afsætte passagerer ved statuen, dog ikke i servicebussens stoppested på hverdage mellem kl. 9-16. Parkering på p-pladsen tæt ved Bjarnes Pølser.
I forhold til parkering,henvises til de afmærkede lastbilsparkering. I Ballerup gælder, at køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser, autocampere m.v.), påhængskøretøjer (trailer, campingvogne m.v.), motorredskaber og traktorer i tidsrummet kl. 19.00-07.00 kun må parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.
De afmærkede lastbilsparkeringer findes på følgende steder:
Ballerup Kommunes bekendtgørelse om standsning og parkering i kommunen kan læses her.