Alkoholforbud i busser forlænges
Forbuddet mod indtagelse af alkohol i busser forlænges til 2. januar 2021
Forbuddet mod at indtage alkohol under ophold og i kørsel med bus, der udløber 1. november 2020, bliver nu forlænget til 2. januar 2021.
Trafikselskaber og udmeldte ø-kommuner samt busselskaber med tilladelse i henhold til lov om buskørsel skal fortsat opfylde følgende krav:
- Forbuddet mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus og muligheden for bortvisning af passagerer, som indtager alkoholiske drikke, skal fremgå af rejseregler, ordensregler eller lignende.
- Der skal i busser opsættes skilte eller andet informationsmateriale om forbuddet mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus. Du kan hente et skilt her.
- Der skal ske håndhævelse af forbuddet mod indtagelse af alkoholiske drikke.
Du kan hente et skilt her
Her kan du læse bekendtgørelsen om forlængelsen