
Copenhagen Marathon, 10. maj 2026:
Maratonruten gennem byen er spærret for trafik fra kl. 06.00-17.00 i København (Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro) og kl. 07.00-15.00 på Frederiksberg.
Øster Allé afspærres i længere tid på grund af opbygning og nedtagning af start- og målområde: fra 8. maj kl. 18.00 til 10. maj kl. 22.00 (mellem P.H. Lings Allé og Edel Sauntes Allé).
Flere steder langs ruten vil der være forbud mod standsning og parkering fra lørdag den 9. maj kl. 16:00 i København og fra kl. 20:00 på Frederiksberg – så hold godt øje med skiltningen i gaderne.
Mens ruten er lukket, vil det være muligt at krydse via særlige krydsningspunkter. Se mere om ruten og kørselsvejene her.
Royal Run, 25. maj 2026:
Løbet starter ved Kongens Nytorv/Bredgade og slutter på Amalienborg Slotsplads. Først løbes der i Indre By, mens trafikken senere også påvirkes omkring Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.
Gaderne lukkes gradvist for trafik mellem kl. 07.00 og 16.30 og genåbnes senest kl. 23.00. Der vil også være midlertidige parkeringsforbud flere steder i byen. Ved start- og målområderne vil enkelte gader desuden være spærret allerede fra søndag den 24. maj.
Se ruterne her.
Vesterbrogade foran Tivoli lukkes for biltrafik i syv måneder
Fra 1. maj til 1. december 2026 lukkes Vesterbrogade mellem Hammerichsgade, Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard som led i Københavns Kommunes midlertidige byrumsforsøg med mere grønt byrum og mindre biltrafik i området.
I prøveperioden er der etableret omkørsel, så bilister fra Vesterbrogade i retning mod Amager skal benytte Bernstorffsgade og Tietgensgade til H.C. Andersens Boulevard. Og bilister i retning mod Søerne skal benytte Hammerichsgade til H.C. Andersens Boulevard. Der vil være skiltning, som guider trafikken gennem området.