12.02.2019

Aarhus Kommune


I samarbejde med Østjyllands Politi har Aarhus Kommune indført parkeringsbegrænsninger for tunge køretøjer for at forbedre miljøet og trafiksikkerheden i Aarhus.

Det betyder, at lastbiler og tunge køretøjer ikke må parkeres på gader, veje og pladser inden for byområder omfattet af byzonetavler. Reglerne gælder i tidsrummet kl. 18.00 til 06.00 på hverdage samt hele døgnet i weekender og på helligdage.

Herudover fremgår følgende information af Aarhus Kommunes bekendtgørelse om standsning og parkering i kommunen:

Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, varebiler, busser mv.) må ikke parkeres inden for tættere bebygget område i de byområder, der er afgrænset af en E 55 tavle med teksten Aarhus, Lystrup, Elsted, Egå, Skæring, Brabrand og Tranbjerg, i weekenden og på helligdage og må heller ikke parkeres på hverdage i tidsrummet kl. 18.00 til 06.00, medmindre andet er bestemt ved afmærkning.

Den fulde bekendtgørelse kan læses her.