I Næstved bymidte er der ikke nogen afmærkede parkeringspladser for busser m.v. Parkeringspladsen på Rådmandshaven, parkeringspladsen på Kvægtorvet, parkeringspladsen ved Grønvej samt busholdepladsen ved Stationen anvendes ofte til af- og pålæsning af passagerer, og det er der ikke store problemer med. Det kræver at chaufføren er ved bussen, så den kan flyttes, hvis der bliver behov for det. Der må ikke parkeres på disse pladser.
Ved arrangementer i Næstved Arena kontakt venligst halinspektøren for nærmere anvisning. Klik her for at finde kontaktoplysninger.
Den lokale parkeringsbekendtgørelse tillader ikke parkering af køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg, herunder busser, på de offentlige parkeringspladser.
På Næstved kommunes hjemmeside er det beskrevet, hvor der findes bus- og lastbilholdepladser.
Herudover henvises til kantstensparkering, dog max 3 timer, når køretøjet vejer mere end 3500 kg, jf. den lokale parkeringsbekendtgørelse § 5.
Vi har desværre ikke oplysninger om parkeringsmuligheder ved private turistattraktioner.
Kommunen har fokus på problemet med parkeringspladser for busser, og håber at finde nogle gode løsninger fremadrettet.
Den fulde parkeringsbekendtgørelse for Næstved Kommune kan findes her.