En central ambition i regeringsgrundlaget er at skabe et land i geografisk balance. Et land, som efterstræber en høj grad af sammenhængskraft. Og netop sammenhængskraften konstitueres langt hen ad vejen gennem den transportpolitik, vi i Danmark lægger for dagen, og deraf gennem de mobilitetsmuligheder, som politikken stadfæster.
Den vigtigste påmindelse må i denne henseende være, at mobilitetsmulighederne er til for borgernes skyld. Derfor er det under al kritik, at regeringen nu lægger op til, at Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk skal lukkes. I Dansk PersonTransport forholder vi os derfor meget kritisk til, at regeringen vil lukke ned for forbrugerne af den kollektive transports talerør.
Regeringen kører den gale vej – nemlig væk fra borgerne –, hvorfor vi, i Dansk PersonTransport, opfordrer regeringen til at foretage en U-vending for at slå ring om Passagerpulsen og lytte til passagerernes stemme.
Altinget bringer hele indlægget her