Flextrafik er mere end transport. Det er velfærd. Derfor skal der ryddes op.

I et nyt debatindlæg i MobilityWatch fremhæver DPT’s vicedirektør Trine Wollenberg sammen med Jesper Kronborg, branchedirektør i Dansk Erhverv Transport, og Jørn Hedengran, forhandlingssekretær i 3F Transport, fire nationale greb, der skal styrke kvalitet, kontrol og ansvar i flextrafikken.

De fleste mennesker kan selv vælge, hvordan de kommer til lægen, på arbejde eller til en fritidsaktivitet.

Det kan mange af de borgere, der bruger flextrafikken, ikke.

For ældre borgere, borgere med handicap, patienter og børn med særlige behov er flextrafikken en forudsætning for at kunne komme til behandling, undervisning og sociale tilbud. Flextrafik er derfor en central velfærdsydelse, og borgerne skal kunne stole på, at den foregår trygt, sikkert og ordentligt.

Vi er tre forskellige organisationer. Men i spørgsmålet om flextrafikken er vi enige: Der skal ryddes op.

Det handler om tryg transport for nogle af samfundets mest sårbare borgere, ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne og fair konkurrence mellem seriøse virksomheder.

I den seneste tid har TV 2 Fyn afdækket alvorlige forhold i flextrafikken på Fyn og rejst spørgsmål om priser, kontrol og adgangen til at udføre offentligt betalt kørsel.

Men sagen stopper ikke ved Fyns grænser. Det er siden kommet frem, at aktører med tilknytning til den fynske sag også har udført flextrafik for Midttrafik og Sydtrafik.

Det er ikke nyt, at der er noget galt med flextrafikken. I 2024 analyserede Cevea mere end 300.000 variable flextrafikkørsler hos netop FynBus, Sydtrafik og Midttrafik. Analysen viste, at ni ud af ti virksomheder samlet set ville have tabt penge på flextrafikken, hvis chaufførerne var blevet aflønnet med overenskomstmæssig løn.

Det peger på et bredere problem. Når offentlige kontrakter vindes på priser, hvor det bliver svært at dokumentere ordentlig kvalitet, lovlige arbejdsvilkår og reel kontrol, rammer det både passagerer, chauffører og de virksomheder, der forsøger at drive ordentlig forretning.

Regeringen skriver nu i sit regeringsgrundlag, at kriminelle finder nye veje gennem blandt andet arbejds- og velfærdskriminalitet, og at straffene skal skærpes ved grove og organiserede lovbrud. Det er en vigtig ambition.

Men indsatsen kan ikke begynde og slutte med straf, når skaden allerede er sket. Den skal også kunne mærkes dér, hvor det offentlige køber velfærd til nogle af de borgere, der er mest afhængige af, at systemet fungerer. Flextrafikken må ikke blive en blind vinkel i indsatsen mod snyd, omgåelse og uordentlige forhold.

Problemerne opstår i samspillet mellem økonomisk pres, utilstrækkelig kontrol, uklare ansvarsforhold og utilstrækkelige krav til drift og markedsadgang.

Derfor har vi i Dansk PersonTransport, Dansk Erhverv og 3F Transport fremlagt et fælles udspil, der skal styrke kvalitet, kontrol og ansvar i flextrafikken.

Vi foreslår fire nationale greb.

For det første bør der indføres lovfastsatte minimumskrav til flextrafikken. Kravene skal omfatte arbejdsvilkår og dokumentation, et styrket ansvar ved udbud med fokus på realistiske tilbud og kontrolbud samt krav til opfølgning og kontrol.

For det andet bør der etableres et dedikeret statsligt tilsyn med overholdelsen af minimumskravene i flextrafikken. I dag føres der ikke et systematisk og målrettet statsligt tilsyn med området.

For det tredje bør der indføres krav om registreringssystemer i de køretøjer, der anvendes til flextrafik. Systemerne skal dokumentere chaufførernes arbejdstid, kørselsomfang og aktivitet samt sammenhængen mellem kørsel og aflønning. Uden valide data er det vanskeligt at føre effektiv kontrol og håndhæve arbejdsklausuler.

For det fjerde bør der stilles skærpede krav til tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring. Det gælder blandt andet økonomisk soliditet, vandel, uddannelse af chauffører med fokus på tryghed, sikkerhed og service samt krav om vognmandskursus for tilladelsesindehavere og ansvarlige ledere. Samtidig bør Færdselsstyrelsen automatisk underrettes, når en tilladelsesindehaver eller daglig ansvarlig leder dømmes for overtrædelser af straffeloven.

Formålet er at sikre, at seriøse og ansvarlige aktører får adgang til markedet, og at de virksomheder og chauffører, der hver dag løser en vigtig opgave ordentligt, ikke skal konkurrere mod aktører, der vinder opgaver på bekostning af kvalitet eller ordnede forhold.

Trafikselskaber og kommuner har et ansvar for den flextrafik, de køber. Men problemerne kan ikke løses af dem alene. Der er behov for, at Christiansborg fastsætter klare nationale rammer for kvalitet, kontrol og adgang til markedet.

Når arbejdsgivere og lønmodtagere står sammen om den samme konklusion, bør regeringen lytte.

Regeringen har selv gjort indsatsen mod arbejds- og velfærdskriminalitet til en prioritet. Nu bør den sikre, at ambitionen også omsættes til handling på flexområdet. Vi opfordrer derfor regeringen og Folketingets partier til at gøre en samlet reform af flextrafikken til en central del af den kommende politiske dagsorden.

Læs artiklen hos MobilityWatch her.