Virksomheder kan afkræve coronapas af ansatte
Fra i morgen fredag den 26. november kan virksomheder kræve, at ansatte fremviser coronapas. Loven skal skabe tryghed på arbejdspladsen, og den blev vedtaget med bred politisk opbakning.
25 november 2021

For at mindske risikoen for at coronasmitten spreder sig på arbejdspladser, kan virksomheder fra i morgen fredag d.  26. november kræve, at ansatte viser coronapas. Dette krav kommer til at gælde i hele den tidsperiode, hvor corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Virksomhederne får også mulighed for at kræve, at ansatte bliver testet for corona og oplyser testens resultat. Virksomhederne skal dog sagligt kunne begrunde, at en test er nødvendig for at begrænse smittespredning med corona. Ansatte med coronapas vil som udgangspunkt kunne undgå at blive testet for corona.

Se hele lovforslaget her