Test af nye el busser var en succes
AMU Juul og Anchersen afholdt kort før jul de første kurser, hvor chauffører blev oplært i kørsel af de el-busser, der kører i Københavnsområdet.
03 januar 2020

En af de vigtigste ting i forbindelsen med kørslen med de nye elbusser har været at undersøge i hvor høj grad, at kørslen i en elbus adskiller sig fra kørsel i en konventionel bus. Der blev planlagt en dag på FDM Sjællandsringen, hvor den elektriske BYD bus blev testet igennem.

”Alt i alt så opfører en el-bus sig køreteknisk set på nøjagtig samme måde som en konventionel bus. Under kørslen på køreteknisk anlæg, blev vi også meget klogere på, hvordan bussen skulle køres, både i forhold til acceleration, men også i særdeleshed i forhold til bremsning. Accelerationsmæssig er bussen meget hurtig, hvilket gør, at man risikerer, at passagererne kan falde, hvis ikke man er opmærksom på det,” konkluderer Bo Hemmingsen, uddannelseskonsulent hos AMU Juul.

Læs mere om testkørslen af de elektriske busser i den nyeste udgave af Mobilitet.