30.11.2022

Overgangsordning forlænges på grund af leveranceudfordringer

Ny ændringsbekendtgørelse fra Færdselsstyrelsen tillader anvendelse af ældre taxametre og kontroludstyr frem til den 31. december 2023.


Færdselsstyrelsen har udsendt en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige krav til biler til erhvervsmæssig persontransport i høring.

Det betyder i praksis, at det er tilladt at anvende taxametre og kontroludstyr, der er installeret i biler til erhvervsmæssig persontransport tidligere end den 1. januar 2018. Tilladelsen forlænges frem til den 31. december 2023, hvilket skyldes problemer med leverance af nyt udstyr.

Det forventes at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. januar 2023

 

Læs Færdselsstyrelsens høring af ændringen her.