Nye rejseregler fra den 21. april
Regeringen og Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik tirsdag aften en aftale om lempelse af rejserestriktionerne.
14 april 2021

FASE 1 – 21. APRIL

  • Regeringen begynder at inddele landene, så de er gule, orange eller røde.
  • Ved indrejser til Danmark fra røde eller orange lande skal man i isolation.
  • Ved indrejse til Danmark fra gult land er en Corona test nok (max 24 timer gammel), og der er ikke krav om anerkendelsesværdige formål.
  • Mere lempelige regler for erhvervsrejsende når de kommer tilbage til Denmark (uden disse er defineret endnu)

 

FASE 2 – 1. MAJ

  • Færdigvaccinerede danskere kan rejse til og fra gule og orange EU- og Schengenlande uden test eller isolation ved hjemrejse.
  • Færdigvaccinerede udlændinge og turister fra gule og orange EU og Schengenlande borgere kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation.
  • For ikke vaccinerede indrejsende fra et gult land eller med et anerkendelsesværdigt formål må en negativ COVID-19-test være max 48 timer gammel ved indrejse i Danmark.

 

FASE 3 – GIVETVIS OMKRING 14. MAJ

  • Grænsen for at åbne eller lukke gule/orange lande ændres fra 20/30 til 30/50 pr. 100.000/7 dage, hvilket betyder at flere lande vil blive gule.
  • Kravet om anerkendelsesværdige formål afskaffes for udlændinge med bopæl i et orange EU- eller Schengenland medmindre de er vaccineret.
  • Personer, herunder turister, der har bopæl og indrejser fra grænselandet, undtages fra isolationskrav efter indrejse i Danmark.

 

FASE 4 – CA. 26. JUNI

  • EU-coronapas indføres, hvilket kan føre til åbning af yderligere lande.
  • Der forventes fortsat at være krav om test efter indrejse for ikke-vaccinerede personer, der indrejser fra orange lande.