Miljøbevidst arbejdstøj
Verden flyder over i plasticaffald, og Folketinget har allerede meldt ud, Danmark skal leve op til nye, skærpede genanvendelsesmål allerede i 2025. Så hvorfor ikke hoppe med på den grønne bølge og klæde dine medarbejdere i miljøvenligt arbejdstøj.
07 februar 2020

Tekstilforbrug i Danmark runder i alt 85.000 ton, og alene i den offentlige sektor er forbruget på over 10.000 ton tekstiler, hvoraf kun 10 procent disse af tekstiler bliver genbrugt eller genanvendt. Og det vil Recycle Workwear fra Scandiwear gerne være med til at gøre bedre.

Scandiwear har derfor udviklet en fuld kollektion, hvor den normale polyester er erstattet med recycle polyester, der er udvundet af brugte PET-plastik flasker.

Scandiwear producerer arbejdstøj og uniformer med genbrugsplast, som er produceret i ren recycle polyester samt blandinger med downcycle uld og bomuld, og de har som en af de første i Danmark skabt en komplet recycle Workwear kollektion lige fra slips, habitter, arbejdstøj til åndbart firmatøj.

”Det er tid til, at vi i dansk erhverv og industri tager ansvar for vores miljø,” forklarer Christian Jensen, som er stifter af Scandiwear.

Recycle Workwear leverer blandt andet uniformer til ANCHERSEN bustransport.

Og det er noget som Søren Engelund, Driftsdirektør hos Anchersen, er rigtig glad for;
“Projektet omkring Recycle arbejdstøj er det rigtige valg, som vi har taget i forbindelsen med, at vi i Anchersen i december 2019 er begyndt at køre med el busser. Derfor synes vi selvfølgeligt, at det er det rigtige, at vi også begynder at iklæder vores el buschauffører i Recycle arbejdstøj. Vi ser det som vores bidrag til at øge fokus på miljøet og være med til at gøre en forskel i fremtidens valg.”