Hvor mange er én for mange?
I disse genåbningstider kan der herske tvivl om, hvilket af de forskellige forsamlingspåbud, der er gældende. Få styr på de gældende regler herunder.
04 maj 2021

Flere medlemmer af Dansk PersonTransport har oplevet problemer med at booke grupper ved forlystelsesparker, da parkerne har været i tvivl om hvilke forsamlingsforbud, som er gældende. Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem det udendørs- og det indendørs forsamlingsforbud. Forsamlingsforbuddet gælder ikke i turistbussen, når bussen alene anvendes som transportmiddel til eller fra et arrangement. Dvs. når transporten ikke er hovedformålet med turen.

Forbuddet mod at forsamles udendørs er følgende:

  • Det udendørs forsamlingsforbud er pt på 50 personer.
  • Det udendørs forsamlingsforbud hæves til 75 personer på torsdag den 6. maj.

Forbuddet mod at forsamles indendørs:

  • Det indendørs forsamlingsforbud er pt 10 personer.
  • Det indendørs forsamlingsforbud hæves til 25 personer på torsdag den 6. maj.

Forsamlingsforbuddet fra den 21. maj:

  • Det indendørs forsamlingsforbud er på 50 personer.
  • Det udendørs forsamlingsforbud er på 100 personer.

Der gælder dog en særlig ordning, hvis man forsamles i forbindelse med konference eller møder, hvor man må forsamles i sektioner af 500 dog med max 1000 deltagere.

Forsamlingsforbuddet fra den 11. juni:

  • Det indendørs forsamlingsforbud hæves til 100 personer.
  • Det udendørs forsamlingsforbud afskaffes.

Og fra den 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt. Dette gælder dog ikke for særligt store arrangementer og forsamlinger.

Læs mere her