HUSK – Nye datoer for årsmøde og kredsgeneralforsamlinger
DPTs årsmøde og kredsgeneralforsamlinger er rykket grundet den igangværende Covid-19 epidemi.
02 marts 2021

Dansk PersonTransport afholder årsmøde fra 16.-18. september med – generalforsamlingens afholdelse den 17. september – i MCH Messecenter Herning i forbindelse med messen PersonTransport 2021.

Forud for årsmødet afholdes der kredsgeneralforsamlinger. Den 4. maj er der generalforsamling for Kreds 1. Den 5. maj er der generalforsamling for Kreds 2. Og den 6. maj er der generalforsamling for Kreds 3.  Alle medlemmer af Dansk PersonTransport vil blive inviteret til kredsgeneralforsamlingerne og årsmødet i god tid, før møderne bliver afholdt.