DPT på den grønnere vej
Dansk PersonTransport var med, da Dansk Erhverv inviterede til konference om den grønne omstilling.
22 november 2019

Dansk PersonTransport deltog naturligvis, da Dansk Erhverv bød velkommen til konferencen ‘En Grønnere Vej’, hvor der blev diskuteret, hvordan erhvervslivet kan bidrage med at formindske sit klimaaftryk.

Transportsektoren er blevet regeringens centrale indsatsområde for at reducere udledningen af drivhusgasser.
De store spørgsmål gik blandt andet på, hvordan man reducerer energiforbruget i praksis, og hvorvidt de nødvendige løsninger til at bringe os frem mod regeringens mål findes på nuværende tidspunkt.

Transportminister Benny Engelbrecht, som åbnede konferencen, kvitterede både for den kollektive trafik, hvor mange busser allerede er på alternative drivmidler og for taxibranchen, der er i fuld gang med at tage de eldrevne taxier til sig.