Bus og taxi undgår svensk krav om coronatest
Den svenske regering har gældende fra onsdag indført et krav om, at alle indrejsende i Sverige skal vise en negativ corona-test, som højst er 48 timer gammel. Bus og taxi er dog fritaget fra svenskernes restriktioner
11 februar 2021

Målet med kravet er at forebygge spredning af de mere smittefarlige mutationer af Covid-19.
Der er dog visse, som er undtaget det nye krav. Personer, som bor eller arbejder i Sverige, er undtaget. Dette gælder ligeledes personer med svensk statsborgerskab. Personer, som transporterer gods, passagerer og andet personel indenfor transportsektoren, er også undtaget.
Det nye krav omfatter umiddelbart også personer, der vil rejse mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside